Montering
En flot indramning fuldender det fotografiske udtryk
I webshoppen kan der vælges mellem at få monteret fotografiet i glas og ramme eller direkte opklæbet på en glasplade. Hvis det er muligt anbefales det at besøge galleriet og se de forskellige rammer og monteringsmuligheder. Især indramningen med glastypen “True color” er virkelig en oplevelse hvor fotografiet bare står meget flottere og skarpere end set før.
I glas og ramme
Fotografierne printes på 300 g Museum Natural Velvet papir fra Mediajet. Printeren der anvendes er en Canon ImagePrograf PRO 2100 med 12 farvepatroner. Derved opnåes den højest mulige billedkvalitet og holdbarhed. Når der printes på rulle er det muligt at printe billeder som er 60 cm i bredden og så op til 3 meter i længden.
Fotografier op til 60 cm i bredden kan således printes i galleriet hvor også fotografierne monteres i den ønskede ramme.
I øjeblikket er det muligt at vælge mellem 3 rammetyper (alle tidsløse, smukke, stabile rammer af højkvalitet):
- Sort blank aluminiums ramme
- Ramme i egetræsfiner
- Ramme i wengéfiner
Rammerne er en enkel profil med et smalt moderne udseende som fremhæver fotografiet uden at stjæle opmærksomheden. Forklaringen på at det er muligt at lave “trærammer” med en så smal profil er at grundrammen er af aluminimum hvorpå der er pålimet ægte henholdsvis egetræsfiner og wengéfiner. Dette giver et meget ensartet elegant look.
Til højre ses rammeprofilen – mål er i mm.
Glastyper
Der kan vælges mellem to typer glas til rammerne:
- Kantslebet float glas som er den almindelige glastype
- Det anti-reflekterende True Color Super Clear-glas. Glasset True Color Super Clear reducerer forstyrrende lys-refleksioner til et minimum, og sørger for meget klare og skarpe kontraster og således for et naturligt udtryk. I modsætning til andre anti-reflekterende glastyper, har True Color Super Clear ingen mat overflade og ingen dybe rande hvilket man undertiden ser ved billige museumsglas. Specifikationer: Refleks < 1%, UV blokering ca. 70%.
Glasmontering
Less is more. Med Fine Art Giclée Glas får du knivskarp perfektion i al sin enkelhed. Bogstavelig talt.
Fotografiet printes på et håndplukket Fine Art giclée papir fra Hahnemühle med pigmenteret blæk i 10 farver. Det sikrer den ultimative skarphed og farvedybde, som yderligere intensiveres, når printet monteres med billedsiden direkte mod et 4 mm farveløst diamantglas.
Billedet fremstår råt, ærligt og eksklusivt uden indramning og de polerede kanter giver en lækker finish.
Leveres med skjulte beslag, der giver billedet en svævende effekt med 10 mm afstand til væggen. Skyggen skaber en naturlig indramning
Kun den bedste finish er godt nok til vores fotokunst.